Landdistrikternes udvikling har stor opmærksomhed i mange kommuner, ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningerne.
Vi har gennem en årrække arbejdet med landdistriktsudvikling. Vores kompetencer omfatter hele viften fra store analyseopgaver med indsamling og bearbejdning af statistisk materiale, over udformning af landdistriktspolitik til mere handlingsorienterede udviklingsplaner for den enkelte landsby.
Vi har i forbindelse med opgaver i landdistrikterne også stor erfaring med ansøgninger til landdistriktspuljen, LEADER mv.
Landsbyplaner og kulturmiljøer
Et af vores varemærker er landsbyplaner, der udarbejdes i direkte samarbejde med borgerne. Fx på "planværksteder", som er en metodel vi har udviklet med fokus på bl.a. landsbyer. Vi arbejder også med kortlægning og beskyttelse af kulturmiljøer, som ofte har væsentlig betydning for landsbyernes identitet og attraktivitet.
Kulturmiljøer er et af firmaets kompetenceområder, og vi står bag Kulturarvstyrelsens atlas over byer, bygninger og miljøer på Langeland og i Gentofte. Læs mere om vores kompetencer indenfor kulturmiljø her.
|