|
Nyt planlægningsværktøj
Regionale landbrugsstrategier er et nyt planlægningsværktøj, som endnu ikke er afprøvet i praksis.
Tanken bag udarbejdelsen af regionale landbrugs-strategier er at fokusere på landbrugserhvervet og fødevareproduktionen i et regionalt samspil med andre interesser i det åbne land. Disse interesser omfatter landskabs- og naturinteresserne, rekreative interesser i forbindelse med friluftslivet, bosætnings- og erhvervsinteresser i småbyerne m.v.
Regionale udviklingsstrategier for landbrugserhvervet og fødevareproduktionen kan have fokus på en række forskellige emner. Det gælder f.eks. produktudvikling af fødevarer, udvikling og branding af regionale produkter, lokalisering af forskellige former for landbrugsproduktion, multifunktionalitet og naturpleje, udvikling af landdistrikterne m.v.
Traditionelt er interesserne i det åbne land præget af modsætninger og konflikter. Landbruget udpeges som den store synder hvad angår natur- og miljøbelastning, forarmelse af landskabet osv., mens landbrugserhverv-et på den anden side fremhæver, at der gøres en stor indsats for at få miljøbelastningen under kontrol, og at landmænd i øvrigt er mindst lige så interesserede i at bevare og pleje naturen som alle andre.
Erfaringer fra Århus
Jeg har for Århus Amt gennemført en interviewrunde med 19 landmænd, landboforeningskonsulenter, skovridere, naturrepræsentanter, repræsentanter for fritids- og idrætslivet, kommunerne m.v. i det område, der omfattes af Århus Amt, og som i 2007 vil indgå som den østlige del af region Midtjylland.
Formålet med interviewene var at undersøge behovet for, og ønskerne til en regional landbrugsstrategi for Århus Amt. Resultaterne fra interviewene er afrapporteret i en hvidbog, og på grundlag af hvidbogen er opstillet en skitse til en regional landbrugsstrategi. Hvidbogen og skitsen overdrages til den kommende region Midtjylland sammen med et tilsvarende materiale fra Viborg og Ringkjøbing Amter.
Interviewene pegede på en række interessante synspunkter i forhold til opstilling af en regional landbrugsstrategi. Det gælder bl.a.:
-
Der efterlyses klare politiske mål for landbrugsproduktionen og for naturen. Hvilken landbrugsproduktion ønsker vi, og hvad er det for en natur, vi skal stræbe efter?
-
Landmanden har en vigtig rolle som natur- og landskabsforvalter. Det gælder lige fra den intensive svinefarm til det ekstensive deltids- og hobbylandbrug. Det er vigtigt at denne rolle styrkes i alles interesse.
-
Det er en god idé at etablere en åben dialog mellem de forskellige interesser i det åbne land. Dialogen kan være et formål i sig selv. Den kan skabe øget forståelse mellem forskellige interesser, og den kan bidrage til at aflive nogle af de mange myter omkring både landbrugsproduktionen og naturbeskyttelsesinteresserne.
-
Det er et vigtigt mål at opretholde og styrke livet i landdistrikterne i takt med at landbruget koncentreres og effektiviseres.
Spørgsmålet er, hvordan disse udsagn kan indarbejdes og konkretiseres i en regional landbrugsstrategi. Det er ikke forsøgt, men jeg giver gerne nogle bud. |
|
Kravene til en regional landbrugsstrategi
For det første må vi tilrettelægge en proces, der bygger på dialog, gensidig forståelse og accept af, at alle - også byboerne – har legitime interesser i det åbne lands pleje, udnyttelse og udvikling. En sådan proces skal derfor tage udgangspunkt i lokale, konkrete erfaringer – gode såvel som mindre gode. Senest er der indhøstet en række erfaringer omkring nationalparkerne, hvor lodsejere og brugere har været involveret i en længere dialogproces. Ikke alle erfaringer herfra har været lige gode.
For det andet må vi have nogle klare politiske visioner om, hvad det er vi vil opnå. Stort set hele den danske natur er et resultat af århundreders menneskelig påvirkning via landbrug, skovdrift, infrastruktur, byudvikling, friluftsaktiviteter, industriproduktion, affaldshåndtering osv. Mange forskellige sektorer ”forgriber” sig på det åbne land - naturen og landskaberne - ofte ukoordineret, og ofte ud fra vidt forskellige målsætninger. Det er på tide at se samlet på det åbne land, at prioritere de mange ønsker og hensyn – kort sagt: at foretage en helhedsvurdering og at præcisere, hvad der skal ændres, hvordan det skal ske, samt hvilke ressourcer, der skal i spil.
For det tredje skal vi have gennemanalyseret og vurderet, hvad vi skal forstå ved en tidssvarende landbrugsproduktion i fremtidens samfund:
- Er masseproduktion af basisfødevarer fortsat den rigtige vej at gå?
- Hvordan udbreder vi vidensamfundet til landbrugsproduktionen med kreativitet, nytænkning og produktforædlinger frem for mere og mere raffineret masseproduktion?
- Skal vi udpege særlige ”landbrugsparker”, hvor der sikres rimelige produktionsvilkår for intensiv landbrugsdrift?
- Kan vi tilskynde landbrugserhvervet til at fokusere endnu skarpere på naturpleje og rekreative hensyn, samtidig med, at en rentabel landbrugsproduktion fastholdes?
- Kan der indtænkes nye organisationsformer i fremtidens landbrug?
Som det fremgår, er det vigtige samfundsmæssige problemstillinger, som er i spil. De kan ikke umiddelbart løses ved at lave regionale landbrugsstrategier. Men pointen er, at vi gennem et løbende arbejde med regionale landbrugsstrategier får en platform, hvor det både er legitimt og nødvendigt at tage hul på dem.
Landbrugsstrategien og den nye planlov
I sammenhæng med den nye planlovgivning får de regionale landbrugsstrategier en vigtig rolle som input til de regionale vækstfora og dermed som en integreret del af en samlet erhvervsudviklingspolitik for de enkelte regioner og som et vigtigt element i en regional udviklingsstrategi.
For de nye kommuner kan de regionale
landbrugsstrategier give vigtige inputs og inspiration til udarbejdelsen af landdistriktspolitikker og til administrationen af det åbne land i det hele taget. Til disse opgaver får kommunerne brug for al den inspiration og rådgivning de kan skrabe sammen!
|