Forside Analyse & GIS Demografix

Firmaet Medarbejdere Referencer English
Til forsiden Printervenlig udgave Alfabetisk indeks



Befolkningsprognoser i GIS

DemoGrafix er et GIS-integreret redskab til fremskrivning af befolkningen i en kommune. Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder samt det planlagte boligbyggeri kan programmet fremskrive dels den samlede befolkningsudvikling for en kommune og dels for delområder i kommunen.

 

Fuldt fleksible områdeinddelinger

Med DemoGrafix står det brugeren fuldstændigt frit hvordan kommunen opdeles i delområder. Områdegrænserne defineres i GIS hvorefter der sker en automatisk optælling af befolkningsdata for disse basisområder såvel historisk som fremskrivningsmæssigt. Data for basisområderne kan naturligvis efterfølgende samles i større områder som fx skoledistrikter eller plejeområder.

 

Forskellige scenarier for befolkningsudvikling

Ved at ændre i forudsætningerne for fremskrivningerne kan der opstilles forskellige scenarier for befolkningsudviklingen. Det kan fx undersøges hvad et ændret boligbyggeprogram, et stigende fødselstal eller en længere levealder vil betyde for folketallet i kommunen og dets delområder.

 

Visualisering samt ekstern databearbejdning

Med GIS-integrationen er det muligt at visualisere såvel ind- som uddata fra fremskrivningerne. På kort kan det fx vises hvordan folketallet - evt. opdelt i aldersklasser - vil udvikle sig i delområderne. Alle data som indgår i DemoGrafix kan desuden frit udveksles med andre programmer for viderebearbejdning af resultatdata. For eksempel kan der i et almindeligt regneark laves elev- og klassetalsprognoser på basis af fremskrivningsresultatet.

 

Tæt kontakt med brugerne

Vi er løbende i kontakt med brugerne af Demografix for derved at sikre at programmet lever op til de ønsker og behov kommunerne har i forbindelse med befolkningsanalyser og prognoser. Hvert år afholdes der brugermøder, hvor erfaringer og ideer danner basis for den fortsatte programudvikling. Vi tilbyder også kommunerne at deltage i et prognosekursus, hvor man over to dage får beregnet den nyeste prognose samtidig med at man har mulighed for at drøfte forudsætninger og resultater med andre kommuner samt udviklerne bag programmet. 

 

Download:

DemoGrafix_produktblad.PDF (0,3 MB): Datablad med kort beskrivelse af programmet

GIS og prognoser 2005.pdf (2,7 MB): Oplæg om prognoser og GIS

Haderslev_prognose_2005_2017.pdf (2,2 MB): Eksempel på færdig prognoserapport

 

DemoGrafix kommuner:

Allerød
Billund

Brønderslev

Faxe

Fredensborg

Fredericia
Frederikshavn
Gribskov

Haderslev

Hjørring

Holstebro
Horsens

Jammerbugt

Lolland

Mariagerfjord

Næstved

Randers

Rebild

Ringsted
Svendborg

Vejle

Viborg

Se referencer

 

Kontaktperson:

Thomas Jensen

e-mail

tlf. 45 97 76 08