Overblik før handling
En forudsætning for god planlægning er overblik over den nuværende situation samt den historiske udvikling. Analyser spiller således en væsentlig rolle i alle Sven Allan Jensens planlægningsopgaver.
Formidling der forstås
Anvendeligheden af en analyse er i høj grad afhængig af, at resultaterne præsenteres i en form som alle parter i planlægningsarbejdet kan forstå og drage nytte af. Hos Sven Allan Jensen lægger vi derfor stor vægt på at formidle analyseresultaterne på en sådan måde, at målgruppen, hvad enten det drejer sig om teknikere, politikere eller „almindelige" borgere, får størst mulig gavn af dem.
GIS som planlægningsværktøj
Fysisk planlægning er i sagens natur tæt forbundet med geografien. Hos Sven Allan Jensen anvender vi derfor Geografiske Informations Systemer (GIS) - dels som et redskab til selve analysearbejdet og dels som et formidlingsværktøj der gør det muligt at formidle geografisk information på en visuel, let forståelig og brugbar måde. |